Menighedslejr 2025

"Frimodig tro" er dette års tema for vores menighedslejr d. 30. maj - 1. juni på Gendarmstiens Lejrskole på Broagerland. 
 

Indhold på lejren

 

Vi glæder os til weekenden på Gendarmstiens Lejrskole på Broagerland. Temaet for årets lejr er "Frimodig Tro". 

 

Glæd dig til en weekend med god tid til spændende oplæg, fællesskab og givende samtaler. Vi skal spise lækker mad, være sammen om lovsang og Guds ord - og vi skal nyde aktiviteter, spil og leg på tværs af alder. 

 

Der vil være gæstetaler lørdag - Jacob Viftrup ledende præst i Københavns Frikirks og vores supervisor gæster os lørdag. Søndag vil der være gudstjeneste med dåb.

 

Det praktiske

 

Ankomst og indkvartering på lejren er fra fredag d. 30. maj fra kl. 16. Vi spiser aftensmad sammen kl. 18.00. Kl. 20.00 har vi en fælles opstart med lovsang og bøn. 

 

Lejren slutter søndag d. 1. juni efter frokost + oprydning. Søndag har vi gudstjeneste sammen kl. 10, herefter spiser vi middagsmad sammen - så gør vi rent og rydder op og siger tak for i år. Vi er fælles om opgaverne i løbet af weekenden. 

 

Vi vil rigtig gerne opfordre til, at så mange som muligt sover på lejren. Der er mulighed for at tage campingvogn med, hvis man gerne vil sove i campingvogn (der er plads til et begrænset antal campingvogne). Prisen er den samme uanset om man overnatter, overnatter i campingvogn eller sover derhjemme. 

 

Erfaringen fra sidste år gør, at vi som udgangspunkt må sige, at der ikke er eneværelser. Vi vil gerne opfordre til, at man evt. selv finder nogen, man kunne have lyst til at dele værelse med (skriv i kommentaren hvem det er). Ligesom forrige år gør vi selvfølgelig alt for at forsøge at få det hele til at gå op. Værelserne er 4 mands værelser. Det er muligt at lave en ekstra opredning på gulvet.

 

Lejren planlægges af May og David. Tag fat i dem på nedenstående kontaktinfo, hvis I har spørgsmål.

 

Man tilmelder sig via linket nederst på siden her - betaling sker ved tilmelding. Se information nederst i denne tekst. 

 

Hvad koster det?

 

Priser: 

Børn 0-3 år: Gratis 

4 – 12 år: 300 kr 

13 år og op: 500 kr 

 

Max. pris for husstand (forældre + børn under 18 år): 1500 kr. Det er vigtigt for os, at så mange som muligt kan deltage. Det økonomiske skal ikke være en hindring. Skriv til os på kontaktinfo herunder, hvis du har brug for nedsat pris.  

 

Betaling for lejren skal ske ved tilmelding. Man overfører beløbet på  Danske Bank - reg. nr: 1569 Kontonr.: 11930514  Skriv navn og mærk din betaling "menighedslejr"

 

Kontakt os - Telefon: 61 18 83 23 Mail: info@sonderborgfrikirke.dk

 

Meld dig til menighedslejren her!