Bøn og Faste 2025
Læs mere her
Vi har i år igen valgt at Bøn og Faste kører henover de første 21 dage i januar. Der sker lidt forskelligt i de tre uger. Det kan du læse mere om under programmet lidt længere nede.
At være i bøn er for en stund at glemme sig selv, lægge egne dagsordner ned for at bruge tid sammen med vores skaber og frelser. I bøn kommer vi tættere på Gud – og vi bruger tid på at lytte med på hans planer – for vore liv, for vores kirke, for vores by, vores land og vores verden.
Vi tror på, at der sker noget, når vi er sammen om at lytte til Gud og samtale med ham igennem bøn. Gud hører os, når vi lægger vores liv, bekymringer, ønsker, udfordringer osv. ned for ham – både i forhold til vore egne liv – men også i forhold til kirken, byen og verden.
Vi tror på, at når vi beder for hinanden, så virker Helligånden med både velsignelse, genoprettelse og helbredelse over vores liv. Derfor tror vi på vigtigheden af bøn som en essentiel del af kristenlivet såvel som af kirkens liv.
Vi ønsker i Sønderborg Frikirke på en særlig måde at skabe plads for bønnen i vores liv som en vigtig del af vores trosliv – både gennem hele året ved ugentlige bedemøder, men også ved at give plads til bøn og faste i starten af et nyt år.
Der er også ved vores gudstjenester mulighed for forbøn – ligesom vi opfordrer til at man i de mindre fællesskaber praktiserer bøn med og for hinanden.
Også i biblen tales der om bøn – her er blot to af de mange steder, hvor der tales om vigtigtheden af bøn.
"Vær altid i bøn til Gud under Åndens inspiration, hvad enten det er forbøn eller bøn om hjælp." Ef. 6,18
"Jeg formaner da først af alt til bønner og anråbelser, forbønner og taksigelser for alle mennesker; bed for konger og for alle i høje stillinger, så vi kan leve et roligt og stille liv, i al gudfrygtighed og agtværdighed. Det er godt og værdsat hos Gud, vor frelser."
1. Timotheus 2:1-3
Faste
Hvorfor faster vi?
Kom godt i gang
At faste er en frivillig afholdelse fra noget, der normalt tager vores tid og fokus. Vi gør det med formålet at skabe mere plads til at have fokus på relationen med Gud. Vi ønsker, ved at tage et valg om afholdelse fra noget, at få mulighed for at sætte tid af til - både i fællesskab og alene at styrke vores relation med ham - ved at lytte til Gud, søge Gud og bede til Gud.
Hvad Bibelen siger om faste?
Vi kan læse om Jesus, der selv gik foran som eksempel og fastede i sit jordiske liv. I kan læse Matthæus 4,1-11, hvor han fastede i 40 dage. Når Jesus talte til sine disciple om at faste, sagde han: ”Når I faster...” (Matthæus 6:16-17).
Troen på - og erfaringen og erkendelsen af hvem Jesus er, er hele fundamentet for vores liv sammen med ham. Erfaringen og erkendelsen opnåes ved at bruge tid sammen med ham alene og sammen med andre. Der er mange steder og måder, hvor vi kan gøre det - vi kan læse i biblen, lovsynge, bede, gå en tur i hans vidundelrige skaberværk, vi kan mødes til gudstjeneste og vi kan mødes med andre kristne og dele tro og liv.
For at sætte fokus på, hvor vigtigt det er at gøre plads til relationen med ham - tror vi på, at faste og bøn er en vigtig del af din personlige rejse, - for ”Bed, så skal I få. Søg, så skal I finde. Bank på, så vil døren blive lukket op for jer.” (Matthæus 7,7)
Hvordan faster man?
Vi anbefaler, at du vælger helt specifikt, hvilke(n) faste(r) der bedst passer dig, og i hvor lang tid. Valget er dit – men lad det være et offer og brug tiden med Gud. I kirken har vivalgt at have et særligt fokus på bøn og faste i 21 dage. Du kan sagtens sætte en anden tidsramme.
Forskellige former for faste
Faste fra al mad
Drik kun væske, der ikke har tilsætningsstoffer, som f.eks. vand eller friskpresset juice.
Daniels faste
Baseret på Daniels anmodning i Daniels Bog 1. Drik vand og juice. Spis frugt, grøntsager og nødder.
Moderne faste
Det kan indebære at give afkald på ting som Nyhedsstrømmene, Facebook, sociale medier, TV, film, mobiltelefon eller lign.
Kombinations- eller delvis faste
Man kan kombinere nogle forskellige former for faster, hvor man f.eks. laver en delvis faste. Det kan være at faste fra 1-2 daglige måltider eller faste helt hver 2. eller 3. dag.
Program for 2025
Den første uge vil vi sætte fokus på at søge Gud hver for sig. Det er måske også i denne uge du starter din faste – måske venter du til senere. Vi har forsøgt at sætte nogle mulige bedeemner for ugen. Hvis du oplever at Gud taler noget til dig, som du gerne vil dele med ledergruppen/ præsterne – så er du velkommen til at skrive til May på mail eller sms – may@sonderborgfrikirke.dk – eller 61 18 83 23.
Den anden uge med start d. 5. januar har vi særligt fokus på vores alliancebedeuge. Du kan finde bedefolderen i kirken. Vi vil også denne uge have et forslag til mulige bedeemner. De hænger ikke nødvendigvis sammen med alliancebedeugens temaer. Hvis du oplever at Gud taler noget til dig, som du gerne vil dele med ledergruppen/ præsterne – så er du velkommen til at skrive til May på mail eller sms – may@sonderborgfrikirke.dk – eller 61 18 83 23.
Der er Alliancebedemøder d. 5., 6., 7., 8. og 9. januar.
Torsdag d. 9. januar mødes vi ligeldes til morgenbøn i kirken kl. 7.00 – 7.45.
Den tredje uge fra mandag d. 13. januar er vores egentlige ”Bøn og faste uge” i Sønderborg Frikirke. Her mødes vi hver dag i kirken om morgenen kl. 7.00 – 7.30.
Hvis du oplever at Gud taler noget til dig, som du gerne vil dele med ledergruppen/ præsterne – så er du velkommen til at skrive til May på mail eller sms – may@sonderborgfrikirke.dk – eller 61 18 83 23.
Der er morgenbøn i kirken mandag d. 13. januar – fredag d. 17. januar.