New Hope Gospel Choir

Gospelfællesskabets koncertkor - det eneste kor med optagelsesprøve

New Hope Gospel Choir

New Hope Gospel Choir har eksisteret siden d. 9. marts 2017. Koret ledes til daglig af May Jeznach Madsen. Koret er kendetegnende ved et højt musikalsk niveau - og en stærk formidling af budskabet i gospelsangene. Koret optræder gerne til gospelgudstjenester, koncerter og andre arrangementer. 

For at blive medlem af koret skal du til en optagelsesprøve. Der er maksimalt 35 pladser i koret. Koret øver hver torsdag fra 19.00 - 21.30. Fællesskab, fremmøde og øvning derhjemme er vigtige elementer i koret. Vi arbejder også hele tiden på at få oplevelser som udlandsrejser m.m.

Når man starter et nyt kor er det sværeste altid at finde navnet. Navnet "New Hope Gospel Choir" har sit udspring i et skriftsted fra biblen fra Jeremias bog 29:11: For jeg ved, hvilke planer jeg har for jer, siger Herren, planer om fred og ikke om ulykke, planer om fremtid og håb.

Vi ønsker med vores musik at være med til at sprede nyheden om et håb. Så ofte oplever vi som mennesker magtesløshed, tomhed, ufred, frygt…. - men budskabet vi synger om handler om et håb om fred, glæde, kærlighed og frihed.

Vil du booke New Hope Gospel Choir?

New Hope Gospel Choir synger til arrangementer, gudstjenester og kommer gerne og laver en koncert i din kirke. Kontakt os gerne på gospel@sonderborgfrikirke.dk - for at booke os til dit event. 

Kontakt og optagelsesprøve

For at få mere at vide om koret og tilmelde dig til en optagelsesprøve kan du kontakte korleder May Jeznach Madsen på may@sonderborgfrikirke.dk - eller på 61 18 83 23.