New Gospel Generation

Vores børne- og ungdomskor for alle mellem 0. og 9. klasse

New Gospel Generation

Koret er som navnet siger et sted, hvor vi ønsker at fostre den nye gospel generation. Et sted hvor sangerne lærer en masse om det at synge, synge i kor og synge gospel i kor. Koret er en sammenlægning af vores to tidligere kor - Gospel4Kids og Gospel4Teens. Det betyder også, at vi har sangere i koret helt nede fra 0. klasse til og med 9. klasse. 

Vi er dog samtidig også mange voksne omkring koret, så vi er sikre på, vi nok skal kunne give dem den udfordring, de hver især har brug for. 

Koret øver onsdage (bortset fra d. 1. onsdag i måneden) fra kl. 16.00 - 17.30. Kontingentet koster 300 kr pr. halvår, og samtidig opfordrer vi stærkt alle sangerne om at blive medlem af Sønderborg Frikirkes Børne- og Ungdomsforening, da det er dem der udbyder aktiviteten i kirken - det koster 100 kr om året. Man kan blive medlem her: Tilmelding i AKBY (lokalforening SFBU - Sønderborg Frikirkes Børne- og Ungdomsforening)

Sangerne får udleveret en t-shirt, som de skal aflevere igen, hvis de stopper i koret. 

Hvordan foregår det... 

Hvis du gerne vil synge med i koret, så dukker du op en onsdag i Sønderborg Frikirke, Damgade 94 kl. 16.00 (måske lidt før, så vi lige kan tage godt imod dig). De første to gange er prøvegange - herefter skal du beslutte om du gerne vil være med i koret og så tilmelde dig via linket ude til højre. Man skal altså IKKE til en optagelsesprøve - vi tror på, at måden vi lærer at synge, er ved at gøre det og meget gerne sammen med andre. 

Hvis mor og far har brug for at være der til korøvelsen, så er der børnkirkerummet i kælderen, hvor de kan opholde sig. Her vil der være kaffe på kanden imens koret synger ovenpå. 

Vi starter altid korøvelsen med at varme op og hilse på hinanden. Herefter går vi i gang med at lære sange og bevægelser til sangene. Alle sangere får udleveret en mappe med sange, når de er tilmeldt koret, som de skal huske at have med til korøvelserne. 

Voksne i koret

Korleder: May Jeznach Madsen 

Medkorleder: Clara Jeznach Madsen

Pianist: Poul Jeznach Madsen

Frivillig i rækkerne: Claudia Schulz

Frivillig i pauserne: Birthe Junker

Kontakt

Mail: May Jeznach Madsen

Telefon: 61 18 83 23

Tilmelding

Du kan tilmelde dit barn på dette link: 

Tilmelding til New Gospel Generation